fiskeri langeland

Uanset om du er erfaren lystfisker, eller nybegynder, så er fiskeri på Langeland i Langelandsbæltet en fantastisk oplevelse og et besøg værd.

Langeland er nok et af de mest eftertraktede områder til lystfiskeri. Med en kystlinie på ca. 140 km og mere end 20 fiskearter, er Langeland kendt for fantastisk lystfiskeri fra kyst og båd.

Læs mere om: Bådudlejning Langeland

Spodsbjerg, Rudkøbing og Bagenkop er havnene hvor de erfarne fiskere tager ud med deres kuttere, de har den store erfaring om hvor der er de bedste fiskepladser, og har gennem flere generationer gennemfisket Langelandsbæltet, og givet deres viden videre gennem generationerne.

Er du lystfisker og elsker at stå tidligt op, pakke fiskegrejet og drage ud langs de mange strande langs kysten, er der fuldt ud muligheder med fiskeri på Langeland.

I området på den østlige del af Langeland findes mange kystpladser til lystfiskeri - fiskeri Langeland. Enten med tilgang fra land, eller sejl båden ud til områderne. Nord for Spodsbjerg ligger bl.a. Løkkeby, Stengade Skov, Tranekær Fyr og Snøde Øre. Syd for Spodsbjerg ligger bl.a. Næbbeskov, Illebølle, Fredmose og Føllesbjerg. Helt mod syd ligger Keldsnor Fyr og Dovnsklint.

Man skal være opmærksom på fredningsområder i visse perioder. Dette gælder "Tudserenden" som ligger syd for Drejet ved Spodsbjerg (gældende fra 16. september - 15. marts) samt "Fladmose-Hellevad-Afløbe", som ligger syd for Næbbeskov. Der kan læses mere på www.fiskeristyrelsen.dk

fiskepladser langeland

Der kan fanges torsk i Langelandsbæltet hele året, men sensommer og tidligt efterår er det bedste tidspunkt for lystfiskeri efter store torsk i Langelandsbæltet, da torsken søger det køligere vand på de større dybder. Så når man snakker fiskepladser Langeland, og ønsker at fange torsk, er der absolut bedst chance fra vores udlejningsbåde, som ligger i Spodsbjerg Turistbådehavn. Vores sæson med udlejningsbåde kører til slutningen af oktober.

I de varme måneder søger torskene til dybere vand, hvor der er godt med strøm. Der er flere steder i Langelandsbæltet med gode dybder til torsk og sejlrenden er på ca. 30 meters dybde eller mere. Det bedste tidspunkt for at fange torsk er tidligt om morgenen og om aftenen. De store torsk fanges bedst på det dybere vand, mindre torsk fanges på lavere vand, hvor de søger føde. Af andre torskearter kan nævnes: Mørksej, Lubbe, Kuller, Hvilling og Lange.

Fiskesteder Langeland efter fladfisk er lidt afhængig af hvilke fladfisk man går efter. Langs kysten på det sydlige Langeland og langs øens østkyst er de bedste fiskepladser Langeland, hvor du kan sejle ud fra Spodsbjerg. Det er muligt at fange fladfisk stort set hele året på næsten alle tider af døgnet, men efterår til vinter er det bedste tidspunkt på året.

Skal der fanges fladfisk er sandbund en forudsætning. Dvs. skrubber, rødspætte og ising. Pighvarrerne foretrækker grovere bund, og findes ofte ved overgangen mellem sten og planter til grus- eller sandbund.

For at finde de gode fiskesteder Langeland, vil det være en stor fordel at bruge sit elektroniske søkort og ekkolod, således man kan se både bundforholdene og dybdekurverne. Når strømmen og vinden er optimale kan man drive henover den rigtige bund, hvor der er lidt højdeforskelle i bundovergangen.

lystfiskeri på langeland fra kyst og havne

Foruden det fantastiske lystfiskeri Langeland, fra vores udlejningsbåde, er der også gode fiskemuligheder fra kysten, men også fra de mange havne langs Langelands kyst er der gode steder for lystfiskeri på Langeland.

Spodsbjerg havn er der gode muligheder for fiskeri fra molen efter mange forskellige arter. Bl.a. er der mulighed for at fange havørred, torsk, hornfisk, fladfisk, makrel og sild. Pladsen er velegnet til fiskeri med familie og børn. Fiskeriet er specielt godt fra marts til maj samt juli til oktober.

Løkkeby er af de bedste strækninger på Langeland, for fiskeri efter ørred, langs kysten. Ud for kysten er et område med dybt vand, store sten med tangplanter, sandrevle og et ålegræsbælte. Der er også mulighed for at fange hornfisk.

Tranekær fyr er også et af de bedste stræk på Langeland på ca. 4 km i sydgående retning, med dybt vand langs kysten, som flader ud, men stadig med god dybde. God mulighed for at fange torsk og pighvar.

En hyggelig dag med familien og lystfiskeri på Langeland, kan gå til Bagenkop havn. Her er lettilgængelig plads og mulighed for at fange flere fiskearter, som fladfisk, torsk, havørred, makrel og hornfisk. Sydøst for havnen ligger Bagenkopbjerg, som også er et godt område for lystfiskeri Langeland. Ved pynten er gode muligheder for fangst af havørred og hornfisk.

Ofte stillede spørgsmål